1420343966207

Her er noterne fra i fredags. Killwise har vi marodøret ni drow, men de var sku lidt weak så mon ikke de tæller som CR½?

Spilgang I – – 27/02 noter til rollespil

Inspiration: vi skal hlde sytr på hvad vi laver så vi kan give ppints til hinanden

Start: vi er kommet ud af hulen fra elverlandet, hvori der var en drage. En elver er kommet med os – iklædt fullplate med Corellon Lorethion og ridende på en grif; Llandrir Mir er hans navn. Han hjælper Urfolk med at atune sig til øksen.

Han skævede til bålet. ”Start med begyndelsen. Hvorfor rejser i til Cormyr?” Den anden mand ved bålet suttede kort på sine tænder. ”Mm. Der er en klerister-kirke dér – vi bringer dem budskab om en vampyrbesættelse i en nærliggende landsby.

Manden der betalte os for at loote hulen er stukket af; Parvel har fået hugget en arm af, og er sur på manden. Han efterlod en enkelt tønde med nogle monies.

Note: parvel er dedikeret til det at hævne sin arm på dat motherfucker, manden på vognen der stakaf.

Vi tager afstred for at finde Elandingsbanes bror; som alandsingsbagenes altid kan spore. Da vi tager lejrbål, fortæller Elandingsbange mig om øksen, som vi fandt. Imens vi hviler tager Drak’tholl ud og jager – og så bliver vi andre angrebet fra mrket af pile.

Vi bliver angrebet af Drow!!

Der castes Darkness, og jeg kan se i mørke. Min økse giver +3/+3, og et ekstra angeb fordi den er hurtig. Jeg får et adrenalin kick af at blive slået ned, og jeg hakker videre igennem deres panswer.

Og så døde jeg. : (

De andre kæmpermvidere imod drow elites. Haste er fucing based

Vi har nakket fem drows plus fire elites.

Borin – dværgen – ønsker mig i live igen med ringene- og da vi spiser aftensmad, snakker vi om hvorfor vi blev angrebet (drows angriber tilfædligt) og hvorforeg ikke så dem (jeg sad og kiggede ind i flammerne). Det gør vi anderledes næste gang. Vi lootede 252 gp fra dem (noteret). Imens vi spiser, bruger Urfolk sit sidste ønske på at bringe Parvels arm tilbage – men det fungerer ikke helt. Parvel får en lillebitte arm ud. Han går ud i skoven for at brænde den væk.

Jeg iver Jimmer 6 inspiration.points for at skærebrænde sig selv. Jeg giver john 2 for Judicious use of Haste, og stub to for at være ne god spilskaber med BG-historie.

Mekanisk set skete der det at vi startede fra hulen hvorinde vi havde været hos ham duden elveren i deres landsby i de vildske feskove; men dén magiske favn forlod vi sporenstregs efter ankomst. Hulen havde vi været inde i fordi en rigmand havde tilbudt os en enorm sum guld for at drage ind i hulen og hente en enorm mængde guld. Med os derfra fulgte Elandri, pa-ládin af det stolte hus Mir. Tilbage i den virkelige verden foreslog han os at vi kunne rejse med ham; han skulle finde sin bror. Idet han forklarede at broren havde brug for hans hjælp, og at det ikke var et problem at finde ham, og at broren var en powerful cleric af en art, så var det en god at ide at følges ad.

På vej gjorde vi holdt i en skov om aftenen for at hvile. Drak’tholl tog ud for at jage. VI andre slog lejr. Urfolk påtog sig første vagt. Elandri tog sig af sin grif. Om natten blev vi angrebet af drow, og så sov vi videre.

Om dagen gik de, og om natten sov de i lejr. De skiftedes til at holde vagt, som det var deres rutine. En nat imens Urfolk stirrede ind i det ulmende bål sneg to drow sig tæt på lejren i mørket og angreb. En pil satte sig i stubben som han sad på, og en anden spiddede et telt. Med et højt råb – alarm, alarm! råbtes lejren op. I løbet af et øjeblik var der samlet til kamp, spidsørede marøderer imod højtråbende eventyrere. På den ene side tælles Drak’tholl, mægtig troldmand af drageæt, som skræmmer folk og kaster flammer der giver skrammer dér hvor de rammer og stammer (fra), samt Parvel, som er en for nyligt enarmiet menneske hvis magiske kræfter bærer stille vidnesbyrd om hans dybe dedikation og standhaftige standarder – med ligefremme metoder vil han løse sine problemer. Derudover tælles også nu Elandri, ædel sjæl af rang, en kriger hvis titel på deres eget sprog er pa-ládin, ridder af templet, og som i kamp bæres af trofaste griffer, og ved hans side findes den lunefulde krigsloch Urfolk, en landflygtig ha’ork af steppebyen Terresminne.

Urfolk løser sine problemer ved at slå dem ihel med en økse. Ihvertfald i de fleste fantasy-kontekster han er ude i. Han kan også kaste magi, og se i mørke. Håret der sidder på den intense dværg er skærende orange; som en ø af farve i krigskaos kan dværgen altid ses i det tykkeste af kampen, syngende, råbende og skrigende sin vrede og smertende ære udi vort vort fjendskabs blod. Han kaster sig gladeligt i sin kamprus, deri hvor han bades af blod som et bjerg syret i had, bærende en rød jernøkse hvis navn er rust for alle dens ofres’ tårer; som en slayer søger han sin ære og intet andet. Komme regn eller jord, sol eller vind, komme liv komme død vil han standigt opsøge sine hjertekære, tror jeg.

På den anden side var der en navnløse røvere, kun grupperet af deres fælles afstamning: drow-byerne i mørket, i undergrunden – det solløse land under landet, af endeløse grotter og ufatteligt dybe huler: Undermørket. Disse griske røvere havde ikke en kinamands chance. Alle tilhobe faldt de, når man ser bort fra een af dem som stak af. Vi sparede dem ingen tanke, men lootede ligene for deres guld og lod dem ellers ligge for dyrene at spise.

Der var fem almindelige typer, som havde chainshirts og sværd, og fire eltiretyper med hårdt læder og små crossbows, disse brugte dog gift på deres våben og var derfor en stor trussel.

Efter kampen sov vi videre. Spilstop.

1417953247774

 

hej drenge, tak for i dag. her er med en smule redigering dagens happenings. skriv hvis der er noget, du føler skal med. picture unrelated

 

Spilgang II – – 01/03 2015

Vi er i skoven stadig, har battlet drow og leget med ønskeringe. Vi ligger i lejr – det begynder at regne og tåge, og det er nederen vejr. Vi vandrer nordpå. Tågen tætter til. Det regner mere og mere. Jeg trækker min kappe tættere om mig.2

Da vi har gået hele dagen, og hele eftermiddagen, og hen ud på aftenen, sætter Elandri pludselig i løb igennem skoven; han løber frem til en rydning i skoven hvori der findes en ancient ruin; hans bror står derinde, brandishing his holy symbol ante en gruppe kutteklædte skikkelser. Vi går til angreb!!

De kutteklædte skikkelser begynder at flygt, og Elandri siger il bror, ”det er på tide du kommer hjem bror” og sætter en ting fra hans egen pande i hans pande, og en ring fra hans finger på hans finger.

Vi sætter snuden tilbage imod hovedvejen, for at komme tilbage til vampyrbyen.

Elandri har givet Vandagast – som er hans bror og kleristen – en sten i hovedet der giver ham alle minderne fra hans familie. Dette har slået Vandagaast ud, og han er nu i en slags koma. Elandri har lagt ham på ryggen af griffen og transporterer ham.

Elandri forsikrer os om at Vandagast har det godt. <<- det er her jeg mistænkte Elandri for at være en shapeshifter, der var i begreb med at kidnappe Vandagast for at spise hans tanker eller tage hans identitet.

Vi slår njer for natten, men tænder ikke bål.

Vi ankommer til den landsby, hvori vi først mødte Drak’tholl. Vi deler nærmest rundhåndet guld ud, og dværgen køber pony, og vi tager videre.

Vi ankommer efter en dagsrejse til vampyrbyen – det er ved at være aften. Idet vi mærker mørke øjne på os med slet intention, begynder vi ort angreb; vi åbnes med et baghold!

NÆSTE GANG SÅ SPIL TAKTISK smart. Minimér risiko.

Vi får tævvvvv i det encounter – krigslochen dør til en bunke vampyrspawn – indtil dværgen bruger et ønske for at få os alle væk – uden Drak’tholl, dog. Han flygter på egen vis. Dværgen teleportede ikke ponyen med. Darktholl kastede fireballs udover det hele under kampen.

Dværgen teleportede os til Cloud City.

Vandagast genopliver Kirgslochen. Dværgen bruger et ønske til at genvokse Parvels arm.Vi sætter os ind på kroen og bestiller god mad, og et bad. Folkene i byen giver os god afstand; de er bange for os. Paladinen Eldrani tager afsted næste morgen, ’cos he’s tired of this world. Han tog hjem til feernes Skyhjem i deres land.

Om dagen på markedspladsen i Cloud City møder vi Wangee, den handelsmand der betalte os for at loote dragehulen, og som tog Parvels arm. Han ser os og gør tekop-øjne; og flygter så ind i et hus.

Urfolk tager 100g og undskylder til Wangee; fra ham køber vi en vogn og en hest. Giver ham gode drikkepenge. Tager afsted. Han er clearly terrified af os.

Spilpause af tekniske årsager – gmskifte til John

Vi rejser ud af byen og begiver os sydpå. Vandagaast foreslår vi tager en bådrejse. Vi kan leje en båd i Suzail, så dertil rejaer vi. På femtedagen ankommer vi til en større landsby uden det store liv. Vi blander os i begravelsen, og den første vi snakker med fortæller os at de har været tre angreb i løbet af de sidste to uger. De er måske foregået under fuldmåne – og for en måneds tid siden flyttede en ny familie hertil byen, en tømrer, hans koneog deres datter. Det var en lille pige der fandt det tredje lig.

Angrebne: Johan, fyldt 35 da han døde. Peter, nr. 2, 45, og jakob, i midten af tyverne. De var alle husbonden i huset.’

Vi møder borgmesteren – en stor gnom med enorme briller. Vi navngiver os selv gruppen Pro Bono Adventuring. Han tror at det er overdrevet, men han vil gerne have sgaen undersøgt alligevel.Byen ligger på en semilukrativ handelsrute. Der er curfew i byen. Der er enkelte frivillige i bymilitsen. Gnomen er der både dag og nat – han har megen papirarbejde.

Byen ligger i marker, med en vindmølle og en stor å igennem byen.

Gnomen lover os 500 gp for at løse problemet.

I suggest we wait for this monster to slay again, the elf says in an everyday tone. Conversations around the inntable cease. You suggest what?, I manage.

Yes, he continues. We wait for it to kill again, and then we question the corpse with elpheen magic. He looks at me like we’re discussing weather.

Dwarf looks at me from across the table and says, aye – a fine plan b.

Byen ligger i en markområde med vildnis rundt omkring i større omfang.

Vi tager ud og besøger tømreren. Han bor i et OK hus.

Borgmesteren haltede meget slemt da tømreren ankom til byen. Nu, og da vi ankom, haltede borgmesteren kun lidt. Dette er mistænksomt. Ellers er tømreren ikke mistænkelig.

Borin undersøger crimescenen for det seneste drab – jakob, sammen med elveren. Stedet er ikke meget forstyrret, liget var ikke trukket langt væk. Det var feedet på stedet.

Vi besøger Jacob Simmons’ familie; et par der hedder mr. And mrs. Smith har villet købet deres hus, men Simmons benægtede dem. Han var inde i byen den dag han døde, for at overvære noget arbejde. Simmons lavede klassificeret arbejde som han ikke fortalte sin kone om. Han rapporterede til en Mr. Johnson. De bor udenfor byen, i kanten af en mark.

Kroen vi var på i byen hedder The Johnson.

Vi tager til Peter Perssons’ familie. Det er inde i byen, i udkanten. Peter var alkoholiker og gamblede på Johnson’s. Mor fforsvandt under mystieske omstændigheder for to år siden. Mange fjender, sloges hver weekend; kendt på taverns?. Han tabte ofte, nogle gange til Jacob Simmons i kortspil. Søn siger han lånte mange penge af mange mennesker. Bankede sin søn? Sønnen siger han ikke savner sin far; Simmons havde en tørst og et temperament, åbenbart.

Vi tager til Johans hus. Banker på, intet svar. Højre nabo giver en ældre mand med hørebesvær. Veinstre nabo ældre dame, som fortæller at Johan boede alene, men at han ofte havde besøg af unge damer. Arbejdede måske ude på kirkegråden som graver. Inde i rummet er der en nydeligt opredt seng med en rose i en vase ved siden af – vissen – med nedbrændte lys. Udover gulvet er der spredt vinflasker, og borde og stole er kastet rundt. På en af væggene er der hakkemærker efter kløer, virker det til. Og bagdøren er slået op med så stor styrke at den er hoppet lidt af hængslerne. Der er også en lem i køkkenet som leder ned til en vinkælder, en lille een med en hund i. Hunden har intet navneskilt og er venlig, men enormt udmagret. Jeg giver den lidt mad. Johan er åbenbart en skøjrtejrøeger. Scorede han eller har landsbyen her en stor mængde whoanitas?

Vi bliver enige om at overvåre byen om natten. Vi synes at kroen er mistænksom og at borgmestergnomen er mistænkelig.

Dagens undervisning: der er ingen skam i at tænke sig om før man går forrest ind i en fælde.