1417953247774

 

hej drenge, tak for i dag. her er med en smule redigering dagens happenings. skriv hvis der er noget, du føler skal med. picture unrelated

 

Spilgang II – – 01/03 2015

Vi er i skoven stadig, har battlet drow og leget med ønskeringe. Vi ligger i lejr – det begynder at regne og tåge, og det er nederen vejr. Vi vandrer nordpå. Tågen tætter til. Det regner mere og mere. Jeg trækker min kappe tættere om mig.2

Da vi har gået hele dagen, og hele eftermiddagen, og hen ud på aftenen, sætter Elandri pludselig i løb igennem skoven; han løber frem til en rydning i skoven hvori der findes en ancient ruin; hans bror står derinde, brandishing his holy symbol ante en gruppe kutteklædte skikkelser. Vi går til angreb!!

De kutteklædte skikkelser begynder at flygt, og Elandri siger il bror, ”det er på tide du kommer hjem bror” og sætter en ting fra hans egen pande i hans pande, og en ring fra hans finger på hans finger.

Vi sætter snuden tilbage imod hovedvejen, for at komme tilbage til vampyrbyen.

Elandri har givet Vandagast – som er hans bror og kleristen – en sten i hovedet der giver ham alle minderne fra hans familie. Dette har slået Vandagaast ud, og han er nu i en slags koma. Elandri har lagt ham på ryggen af griffen og transporterer ham.

Elandri forsikrer os om at Vandagast har det godt. <<- det er her jeg mistænkte Elandri for at være en shapeshifter, der var i begreb med at kidnappe Vandagast for at spise hans tanker eller tage hans identitet.

Vi slår njer for natten, men tænder ikke bål.

Vi ankommer til den landsby, hvori vi først mødte Drak’tholl. Vi deler nærmest rundhåndet guld ud, og dværgen køber pony, og vi tager videre.

Vi ankommer efter en dagsrejse til vampyrbyen – det er ved at være aften. Idet vi mærker mørke øjne på os med slet intention, begynder vi ort angreb; vi åbnes med et baghold!

NÆSTE GANG SÅ SPIL TAKTISK smart. Minimér risiko.

Vi får tævvvvv i det encounter – krigslochen dør til en bunke vampyrspawn – indtil dværgen bruger et ønske for at få os alle væk – uden Drak’tholl, dog. Han flygter på egen vis. Dværgen teleportede ikke ponyen med. Darktholl kastede fireballs udover det hele under kampen.

Dværgen teleportede os til Cloud City.

Vandagast genopliver Kirgslochen. Dværgen bruger et ønske til at genvokse Parvels arm.Vi sætter os ind på kroen og bestiller god mad, og et bad. Folkene i byen giver os god afstand; de er bange for os. Paladinen Eldrani tager afsted næste morgen, ’cos he’s tired of this world. Han tog hjem til feernes Skyhjem i deres land.

Om dagen på markedspladsen i Cloud City møder vi Wangee, den handelsmand der betalte os for at loote dragehulen, og som tog Parvels arm. Han ser os og gør tekop-øjne; og flygter så ind i et hus.

Urfolk tager 100g og undskylder til Wangee; fra ham køber vi en vogn og en hest. Giver ham gode drikkepenge. Tager afsted. Han er clearly terrified af os.

Spilpause af tekniske årsager – gmskifte til John

Vi rejser ud af byen og begiver os sydpå. Vandagaast foreslår vi tager en bådrejse. Vi kan leje en båd i Suzail, så dertil rejaer vi. På femtedagen ankommer vi til en større landsby uden det store liv. Vi blander os i begravelsen, og den første vi snakker med fortæller os at de har været tre angreb i løbet af de sidste to uger. De er måske foregået under fuldmåne – og for en måneds tid siden flyttede en ny familie hertil byen, en tømrer, hans koneog deres datter. Det var en lille pige der fandt det tredje lig.

Angrebne: Johan, fyldt 35 da han døde. Peter, nr. 2, 45, og jakob, i midten af tyverne. De var alle husbonden i huset.’

Vi møder borgmesteren – en stor gnom med enorme briller. Vi navngiver os selv gruppen Pro Bono Adventuring. Han tror at det er overdrevet, men han vil gerne have sgaen undersøgt alligevel.Byen ligger på en semilukrativ handelsrute. Der er curfew i byen. Der er enkelte frivillige i bymilitsen. Gnomen er der både dag og nat – han har megen papirarbejde.

Byen ligger i marker, med en vindmølle og en stor å igennem byen.

Gnomen lover os 500 gp for at løse problemet.

I suggest we wait for this monster to slay again, the elf says in an everyday tone. Conversations around the inntable cease. You suggest what?, I manage.

Yes, he continues. We wait for it to kill again, and then we question the corpse with elpheen magic. He looks at me like we’re discussing weather.

Dwarf looks at me from across the table and says, aye – a fine plan b.

Byen ligger i en markområde med vildnis rundt omkring i større omfang.

Vi tager ud og besøger tømreren. Han bor i et OK hus.

Borgmesteren haltede meget slemt da tømreren ankom til byen. Nu, og da vi ankom, haltede borgmesteren kun lidt. Dette er mistænksomt. Ellers er tømreren ikke mistænkelig.

Borin undersøger crimescenen for det seneste drab – jakob, sammen med elveren. Stedet er ikke meget forstyrret, liget var ikke trukket langt væk. Det var feedet på stedet.

Vi besøger Jacob Simmons’ familie; et par der hedder mr. And mrs. Smith har villet købet deres hus, men Simmons benægtede dem. Han var inde i byen den dag han døde, for at overvære noget arbejde. Simmons lavede klassificeret arbejde som han ikke fortalte sin kone om. Han rapporterede til en Mr. Johnson. De bor udenfor byen, i kanten af en mark.

Kroen vi var på i byen hedder The Johnson.

Vi tager til Peter Perssons’ familie. Det er inde i byen, i udkanten. Peter var alkoholiker og gamblede på Johnson’s. Mor fforsvandt under mystieske omstændigheder for to år siden. Mange fjender, sloges hver weekend; kendt på taverns?. Han tabte ofte, nogle gange til Jacob Simmons i kortspil. Søn siger han lånte mange penge af mange mennesker. Bankede sin søn? Sønnen siger han ikke savner sin far; Simmons havde en tørst og et temperament, åbenbart.

Vi tager til Johans hus. Banker på, intet svar. Højre nabo giver en ældre mand med hørebesvær. Veinstre nabo ældre dame, som fortæller at Johan boede alene, men at han ofte havde besøg af unge damer. Arbejdede måske ude på kirkegråden som graver. Inde i rummet er der en nydeligt opredt seng med en rose i en vase ved siden af – vissen – med nedbrændte lys. Udover gulvet er der spredt vinflasker, og borde og stole er kastet rundt. På en af væggene er der hakkemærker efter kløer, virker det til. Og bagdøren er slået op med så stor styrke at den er hoppet lidt af hængslerne. Der er også en lem i køkkenet som leder ned til en vinkælder, en lille een med en hund i. Hunden har intet navneskilt og er venlig, men enormt udmagret. Jeg giver den lidt mad. Johan er åbenbart en skøjrtejrøeger. Scorede han eller har landsbyen her en stor mængde whoanitas?

Vi bliver enige om at overvåre byen om natten. Vi synes at kroen er mistænksom og at borgmestergnomen er mistænkelig.

Dagens undervisning: der er ingen skam i at tænke sig om før man går forrest ind i en fælde.

15efcb_833bc83afd274b4dbab27891293f9c26[1]De kom, de så, de løb
Vores lille gruppe flyttede fra en gruppe vampire, hvor det lykkes dem at slippe væk ved hjælp af en fly spell.
Efter en mindre rejse, ankom de til en by, her stødte de på en fangevogter og hans gruppe af mercs, som fragtede fanger til cormyr. Lovløse og andre der var flygtet fra kronen.
Dem besluttede de var onde, og efter at en af fangerne besluttede sig for at kaste en fireball midt i det hele og dræbe alle sine medskyldige, befriede de denne fange og besluttede at han var troværdig! Så ind i gruppen med ham.
Så drug de videre i det ganske land!
Efter en mindre tur på et par timer, besluttede den dragelignende fange at den fireball gjorte altså ondt, så han ville lige hvile.
Det fandt dværgen sig ikke i! Så han gik videre, og inden aften kom han til en by med en dejlig kro “det vilde vildsvin”.
Den sovende gruppe valgte at gå videre i ly af mørket, som den skumle gruppe de var. Næste morgen kom de til byen og fandt dværgen udenfor kroen.
Han var glad og tilfreds, for han havde sovet godt, spist som et svin og drukket endnu værre!
De gik så lidt rundt i byen og besluttede at den by var ond!
Så de gik over til markedspladsen. Her hørte de en sang og rigdom, skatte og forsvundne drager. Bah humbuk! udbrød de!
En handlende besluttede i mellem tiden at de lignede nogle som faktisk kunne hente denne skat, og han viste allerede hvor skatten var. Hans mænd havde bare ikke held med at hente den, de gik ind men kom aldrig ud igen.
Han tilbød dem 500 guld stykker hver! for at gå ind i hulen, de synes de var for lidt så han tilbød dem 700 guld stykker hver! En rigmandsskat for at transportere noget.
Det synes største delen af gruppen var en god ide, så de tog afsted sammen med manden og hans 20 stærke mænd, plus en pagedreng.
De ankom til hulen som lignede en løve skøret ud i sten, med et løbende vandfald der dækkede indgangen.
Halvdelen besluttede de ikke troede på den flinke mand, så de tog deres penge med sig. Selvom GM flere gange sagde du kan ikke slæbe 700 guld stykker! Men de var en ulydig bunke, så de løb bare hurtigt videre.
De blev mødt af døre med gåder som de besejrede ganske nemt og mødte da så dragen til sidst, den havde endnu en gåde til dem, som de fejlede i at besvare. Så den besluttede sig for at spise dem, efter en lang kamp, vandt eventyrene. De tog fra skatten en økse så fin, en rustning så skindende, en stav af rå magi og en kåbe til at matche. Efter de havde taget deres skat fandt dværgen 4 guld ringe og puttede i lommen.
De drog videre i hulen og fandt en portal de gik igennem, denne førte til det hemmelige og vilunderlige Feywild, men dette var kun en tunnel til en anden verden. I denne verden mødte de en elver som besluttede at de virkede som en værdi gruppe (*host* *host*) og drog med dem tilbage til deres egen verden. For i den verden søgte han noget..

Loot
XP for dem som deltog: 2975

Items:
Hans: Økse of doom
Stub: Full plate of mithril
John: Kåbe of doom
Jimmi: Staff of doom